Kort (geografi) - Mount Cook (Aoraki/Mount Cook)

Mount Cook (Aoraki/Mount Cook)
Mount Cook (eller Aoraki) er med sine 3.764 meter det højeste bjerg i New Zealand. Bjerget ligger i de Sydlige Alper, bjergkæden der løber ned langs Sydøen. Bjerget er en populær turistdestinition og er bjergbestigeres yndlingsudfordring. Mount Cook består også af tre toppe, heraf de to lavere Low Peak og Middle Peak, der ligger syd for det højeste, High Peak. Gletsjerne Tasman Glacier og Hooker Glacier ligger til hhv. øst vest for højderyggen.

Den første dokumenterede forsøg på at nå toppen af Mount Cook foretaget af europæere fandt sted 2. februar 1882, hvor ireren William Spotswood Green sammen med de to schweizere Emil Boss og Ulrich Kaufmann via Tasman- og Lindagletsjererne nåede cirka 50 m fra toppen, ifølge forfatteren Hugh Logans vurdering.

Den første kendte ekspedition, der faktisk nåede toppen, blev gennemført af newzealænderne Tom Fyfe, John Michael Clarke og George Graham 24. december 1894. De nåede frem via nordsiden og Hookerdalen. Den første kvinde, der nåede toppen, var australieren Freda Du Faur, der nåede målet 3. december 1910.

Mount Cook er et teknisk vanskeligt bjerg at bestige på grund af de mange gletsjere. Blandt udfordringerne er i øvrigt risiko for fald af is og klippestykker, laviner og pludselige vejrskifter. Siden begyndelsen af det 20. århundrede er omkring 80 bjergbestigere omkommet i forsøget på at nå toppen, Hvilket gør det til det farligste bjerg i New Zealand. Sæsonen for bestigning er traditionelt i sommerperioden fra november til februar, og der går sjældent en sæson, uden der forekommer et dødsfald i forbindelse med bestigning.

 
Kort (geografi) - Mount Cook (Aoraki/Mount Cook)
Land - New Zealand
New Zealands flag
New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland. Polynesiske nybyggere ankom til New Zealand omkring 1280 og etablerede Maorikulturen. Maorierne døbte New Zealand "Aotearoa" som oversættes "Land of the long white cloud" ("Den lange hvide skys land"). Dette navn blev givet pga. den lange hvide sky polyneserne så i horisonten ved New Zealand, da de nærmede sig.

New Zealand består af to store øer, kaldet Nordøen og Sydøen og en række mindre øer bl.a. Stewart Island og Chatham. Fra nordspidsen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen er der 1600 km. Landet ligger mellem 30 og 50 grader sydlig bredde. Danmark ligger på omkring 56 grader nordlig bredde. Nordøen ligger således antipodisk til Spanien.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
NZD Newzealandske dollar (New Zealand dollar) $ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
Kvarter (by) - Land